Ode til 3. real 40 år efter.

24. maj 2008
B.Gl.

Sabrokorsvejskolen i 1963 var ny
Eleverne kom fra hver deres lille by
Borum og Lyngby, Lading og Sabro
Fårup og Kvortrup, og Mundelstrup jo.
Så var der Skjoldelev og Marcusminde,
så kan jeg heller ikke flere finde.

Ligeså mangfoldig var lærerstaben
Nogen husker man med en stille gaben
Andre husker man slet ikke
men det lader vi nu bare ligge.

Der var i hvert fald hr. Kjær og fru Dam
Ladefoged, Mortensen og så var der ham
Bune fra Fårup, som nok ku´ hæve hånden
Fru Becher var sød, men et andet sted i ånden
Fru Iversen sagde ”faktisk” for hvert andet ord
Hos hr. Pedersen kunne man synge i kor
Der var selvfølgelig mange flere sjove,
men jeg nævner ikke flere nu, det vil jeg love.

6.c, 7.c, 1. real og anden:
Her blev nogen i klassen bragt helt ud til randen,
for på turen til Norge var søsygen slem,
undtagen for en pigeflok på fem.
De stod på dækket og holdt søsygen stangen;
intet er så godt som fædrelandssangen.

Senere oppe i Norges land
blev der sprøjtet rigeligt med vand
Men da var det sjovt og alle blev våde.
Selv vores lærere – der var ingen nåde.
Snørefiskeri i en sø var efter bogen:
Både små, men mest det store fisk kom på krogen.
Vandring til tops i de høje fjelde.
Det var rigtig flot, det kan jeg melde.

Lærerne var jo hr. Kjær og fru Dam,
Begge er døde i dag, det er en skam.
Nye sider de viste os på turen,
og der var vist i grunden slet igen murren
på den tur til Norge, og det var da flot.
Måske er det derfor man husker den så godt.

Prisen var 2 hundrede halvtredsindstyve,
Jeg husker det tydeligt uden at lyve
Jeg tjente penge ved jordbær at plukke:
- er hun snart færdig, jeg hører jer sukke?

Jo, men først vil jeg mindes 1. april,
10 års jubilæet blev fejret med stil.
Men 3. real gik og så var det slut.
Vi blev ud i verden med spredehagl skudt.

40 år er gået, vi er ikke mere unge -
Den ene mere grå end den anden, måske lidt tunge!

Men hvor er det hyggeligt at se jer alle sammen.
Og således slutter min ode i fryd og gammen.